Palæet før og nu

Palæets oprindelige planløsning indeholdt store arkitektoniske kvaliteter -herunder det stringente og klare rumforløb i stueplanen og beletagen, det hierarkiske samspil mellem små og store rum samt samspillet mellem rum og facade. Ved istandsættelsens start i 2004 blev det konstateret, at de mange ombygninger gennem tiden havde svækket den oprindelige planløsning. I forbindelse med istandsættelsen er så mange af de oprindelige plankvaliteter som muligt tilbageført:

• Vestibulerummet er nu et trefagsrum
• Hallen i søndre pavillon (stueplan) fremtræder reetableret
• Forgemakket nord for vestibulerummet fremtræder som et samlet rum
• Beletagerummet i søndre pavillon fremtræder som et samlet rum, der belyses fra alle verdenshjørner.
• De helt centrale flugtlinier (enfilader) langs begge facader er blevet genskabt - både i stue- og beletage.
• Den nye trappe i palæets midte danner en vertikal forbindelse mellem stueplan-beletage-mezzanin. Mezzaninetagen blev afskåret i 1828 med rokokotrappens nedlægning, og det er nu blevet muligt at opprioritere etagens funktionelle betydning i palæet.

Farver

I Danmark var det i empiretiden ganske udbredt med malede lofter og farvede felter inspireret af samtidige arkæologiske fund i Pompei. Undersøgelser fra palæet har vist, at hovedparten af lofterne har været bemalet med minimum to farver og som oftest flere - helt op til ti farver i Riddersalen. Disse farver var helt forsvundet fra lofterne efter talrige nedvaskninger og overmalinger, men er nu genskabt i forbindelse med istandsættelsen.

Væggene er blevet beklædt som originalt med opspændte lærreder, der har fået grundpapir og er blevet malet med limfarve.